Baby / Spædbarn


Der kan være flere årsager til, at I ønsker at opsøge en kiropraktor med jeres baby. Kiropraktorerne Frederiksberg behandler mange babyer som ofte har stor gavn af dette. Vi kontaktes af forældre som blot ønsker at få foretaget et tjek, mens andre oplever symptomer, der tyder på gener i barnets led og muskler.

Symptomer

Spædbørn kan opleve forskellige udfordringer med hensyn til muskelspændinger eller ledlåsninger i bevægeapparatet. De mest hyppige symptomer samt tegn på dette inkluderer

  • Favoritside / yndlingsside / KISS KIDD syndrom
  • Kolik (langvarig og uforklarlig gråd)
  • Dårlig søvn
  • Skævt / fladt baghoved
  • Maveproblemer (afføringsproblemer, ondt i maven, krummer sig sammen, m.m..)
  • Amningsproblemer (urolig / besvær med at spise ved bryst)
  • Urolig opførsel / generel utilfredshed
  • Banen-form / ligger i C-kurve
  • Flitsbue (ligger med stort overstræk i ryggen / ekstenderer ryggen hyppigt)
  • Motoriske udfordringer og asymmetriske bevægelser (svært ved at ligge på maven, triller kun den ene vej, kravler kun med det ene ben og arm, m.m.)

 

Hvorfor oplever min baby gener i kroppen?

Årsagen til at din baby oplever gener kan stamme fra komplikationer under graviditet eller fødsel. Dette kan eksempelvis være hvis din baby er

  • blevet taget ved kejsersnit
  • blevet taget med sugekop
  • blevet født med ansigtet først (stjernekigger)
  • blevet født ved sædefødsel
  • blevet født for tidligt
  • blevet født tvilling / trilling

Disse komplikationer kan medføre forstrækninger af nerver, muskulatur eller ledlåsninger i barnets nakke, skuldre eller rygsøjle.

 

Hvordan foregår en baby behandling?

Da din baby af gode grunde ikke selv er i stand til at forklare hvor det gør ondt, fokuseres der i høj grad på en grundig forundersøgelse før en eventuel behandling foretages. Der udføres en bevægelsesundersøgelse, hvor alle led mærkes igennem for at finde frem til eventuelle led med nedsat bevægelighed og/eller spændte muskler. Desuden testes relevante reflekser, den motoriske udvikling samt om de vigtige motoriske milepæle er opnået til tiden.

Vores behandling af babyer er skånsom og tilpasset barnets alder. Vi benytter både mobilisering af led samt stræk og massage af muskler. I som forældre deltager i hele forløbet, så jeres barn føler sig tryg. Nogle gener kan afhjælpes af en enkelt behandling mens andre gener kræver flere behandlinger.

 

Hvordan vil vores baby reagere på kiropraktisk behandling?

Da børn er forskellige, er det svært at forudsige præcis hvordan jeres baby vil reagere, men de fleste oplever en forbedring med det samme.

Efter en behandling vil jeres baby sandsynligvis være udmattet og sove en del. Jeres baby skal sandsynligvis bruge lidt tid på at vænne sig til den nye bevægelsesfrihed, hvilket kan resultere i en mere pylret adfærd end normalt. Derudover kan der også opstå et større suttebehov samt behov for ekstra tid tæt på mor eller far. Disse følgevirkninger opstår ofte samme dag/aften som behandlingen er foretaget og er ganske harmløse.

 

Kan vi som forældre gøre noget selv?

Hvis kiropraktoren finder det relevant, vil I som forældre blive instrueret i små øvelser og lege, der stimulerer barnet derhjemme. Dette er øvelser som f.eks. træner barnet i at kigge til den mindre favorable side eller i at ligge på maven.

Sundhedsstyrelsen har også lavet en fin lille folder med inspiration til hvordan man selv kan støtte børn fra 0 til 4 år i at være aktive. Læs den ved at klikke her.

 

Dækker vores forsikring behandling af vores barn?

Nogle forsikringer dækker også jeres børn. Vi anbefaler at I kontakter jeres forsikring før behandling, hvis I vil være sikker på, at den dækker. Det er ikke alle forsikringer, der dækker bagudrettet.

Læs mere om forsikring her

 

Dækker Sygeforsikringen “danmark” vores barn?

Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til kiropraktor. Hvis I er medlem ved barnets fødsel, kan jeres barn blive medlem gratis. Børn kan nemlig medforsikres hos en af sine forældre, uden at det koster ekstra. I skal have forældremyndighed over barnet og samme folkeregisteradresse som barnet, for at jeres barn kan medforsikres.

Tilmeld dit barn her

 

Hvis I er i tvivl om jeres barn – uanset alder – kan have glæde af kiropraktisk behandling, er I altid velkommen til at kontakte os.

Baby / Spædbarn