Se priser for kiropraktik, fysioterapi og massage her på siden samt vores afbudsregler.
Priserne er gældende fra den 1. oktober 2024.
Priserne reguleres næste gang den 1. april 2025.
Husk at medbringe dit gule sundhedskort hver gang du besøger vores klinik. Du kan benytte både det fysiske og det digitale sundhedskort til at registrere din ankomst i klinikken – Scan blot kortets stregkode ved skærmen lige indenfor døren.
Med Sundhedskort-appen har du altid dit eget og dine børns sundhedskort med dig på telefonen. Læs mere om det digitale sundhedskort på Borger.dk. Har du mistet dit fysiske sundhedskort eller er det defekt? Bestil et nyt på borger.dk.
Priser for kiropraktik
Vores priser er fastsat af overenskomsten mellem Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner. Priserne reguleres to gange årligt, 1. april og 1. oktober. Den offentlige sygesikring yder tilskud til alle behandlinger. Alle med et gyldigt CPR-nummer kan få det offentlige tilskud, og du behøver ikke en lægehenvisning for at modtage tilskuddet. Hvis du er aktivt medlem af Sygeforsikringen ‘danmark’, giver de et tilskud.
Hvis din forsikring dækker kiropraktik, så anbefaler vi, at du kontakter dem før din behandling angående en betalingsgaranti. Læs mere om forsikringer her.
Forundersøgelse
Prisen for en forundersøgelse er let og gennemskuelig, da den udelukkende afhænger af, hvornår du sidst har været til behandling hos en kiropraktor her i klinikken.
Ydelse | Pris | Offentlig tilskud | Egenbetaling |
Ny patient | 807,34 kr. | 128,64 kr. | 678,70 kr. |
+3 år siden sidste behandling | 807,34 kr. | 128,64 kr. | 678,70 kr. |
1-3 år siden sidste behandling | 672,80 kr. | 128,64 kr. | 544,16 kr. |
Nyt problem indenfor 1 år | 539,42 kr. | 128,64 kr. | 410,78 kr. |
Tilbagefald indenfor 1 år | 539,42 kr. | 128,64 kr. | 410,78 kr. |
Opfølgende konsultation
Prisen for en opfølgende konsultation kommer an på omfanget af den behandling, som kiropraktoren vurderer, at der er behov for.
Ydelse | Pris | Offentlig tilskud | Egenbetaling |
Afgrænset | 269,12 kr. | 48,41 kr. | 220,71 kr. |
Almindelig | 403,65 kr. | 48,41 kr. | 355,24 kr. |
Udvidet | 539,42 kr. | 48,41 kr. | 491,01 kr. |
Forløbspakker
I dag findes der tre behandlingspakker, der udløser et højere offentligt tilskud. Disse pakker omhandler lumbal diskusprolaps, cervical diskusprolaps og lumbal spinalstenose. Det er kiropraktoren, der vurderer, om du kan inkluderes i et af disse forløb.
Ydelse | Pris | Offentlig tilskud | Egenbetaling |
Forundersøgelse | 807,34 kr. | 484,42 kr. | 322,92 kr. |
Forundersøgelse af patient i aktuelt forløb | 672,80 kr. | 403,65 kr. | 269,15 kr. |
Statuskonsultationer | 539,42 kr. | 215,77 kr. | 323,65 kr. |
Opfølgninger mellem statuskonsultationer | 403,65 kr. | 161,46 kr. | 242,19 kr. |
Røntgenundersøgelse
Det er altid kiropraktoren, der vurderer, om der er indikation for at lave en røntgenundersøgelse. Læs mere om røntgen her.
Se den fulde prisliste på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside.
Priser for fysioterapi
Vores fysioterapeut, Jonas Søgaard Madsen, er autoriseret, men er ikke omfattet af overenskomsten for fysioterapi. Du kan derfor ikke få det billigere ved at have en lægehenvisning.
Kontakt din forsikring angående en betalingsgaranti, hvis de dækker fysioterapi. Du skal være opmærksom på, at der stadig kan være en delvis egenbetaling. Det kan normalt ses i betalingsgarantien, du modtager fra din forsikring, hvor stor en andel de dækker. Læs mere om forsikringer her.
Der ydes ikke offentligt tilskud til fysioterapibehandlinger her i klinikken, da vi ikke er omfattet af den offentlige overenskomst for fysioterapi. Hvis du er aktivt medlem af Sygeforsikringen ‘danmark’, giver de et tilskud.
Priser for massage
Vores massør, Peter Larsen, er RAB-godkendt. Dette er et krav fra nogle forsikringer, hvis de skal betale din behandling. Dækker din forsikring massage, skal du være opmærksom på, at der stadig kan være en delvis egenbetaling. Det kan normalt ses i betalingsgarantien, du modtager fra din forsikring, hvor stor en andel de dækker. Læs mere om forsikringer her.
Ydelse | Egenbetaling |
30 minutter | 462 kr. |
60 minutter | 924 kr. |
Der ydes ikke tilskud til massagebehandlinger, hverken offentlig tilskud eller fra Sygeforsikring ‘danmark’.
Afbud eller ændring af tid
Meld afbud senest 3 timer før ved kiropraktik og 12 timer før ved fysioterapi/massage. Ved sent afbud eller udeblivelse opkræves gebyr. Klinikken udsender påmindelser med tiden på SMS / E-mail. Dette er en ekstra service, hvorfor manglende modtagelse ikke er gyldig grund til udeblivelse.
Hvordan melder du afbud?
- Ring til os på tlf. 35 35 19 53
- Send os en e-mail på info@kiropraktor-kiropraktor.dk
- Online via portalen, hvis du har en brugerprofil med login, og der er mere end 12 timer til tiden.
- Læg en besked på vores telefonsvarer (udenfor normal telefontid)
Husk altid at oplyse din fødselsdato og fulde navn, så vi kan finde dig i systemet.
Hvad koster det at udeblive eller aflyse for sent?
Gebyrets størrelse kommer an på behandlingen, som du har booket tid til. Vær opmærksom på, at forsikringer aldrig dækker gebyrer ved udeblivelse eller for sent afbud.
Ydelse | Egenbetaling |
Kiropraktik | 243 kr. |
Fysioterapi | 327,12 kr. |
Massage 30 minutter | 300 kr. |
Massage 60 minutter | 600 kr. |
Betaling
Efter din behandling betaler du med det samme hos sekretæren. Vi afregner altid per gang.
Har du en forsikring, der kan betale dine behandlinger?
Vi anbefaler, at du kontakter din forsikring, før du starter din behandling. Det er ikke alle forsikringer, der dækker bagudrettet.
Hvis du ønsker, at vi sender regningerne direkte til dit forsikringsselskab, skal du sørge for, at vi modtager en kopi af din betalingsgaranti. På den måde kan vi sikre, at alt bliver håndteret korrekt, og at du ikke skal bekymre dig om regninger og betalinger.
Er du medlem af Sygeforsikringen ‘danmark’?
Sygeforsikringen ‘danmark’ giver dig et tilskud til kiropraktor behandlinger, hvis du er aktivt medlem hos dem, og ikke er dækket af anden forsikring. For at du kan få tilskuddet, skal du blot informere os om dit medlemskab. Vi indberetter dine behandlinger elektronisk til Sygeforsikringen ‘danmark’ én gang om ugen. Se tilskud her.
Husk, at dine børn bliver “født ind i danmark”, læs mere og tilmeld dit barn her